Spring til indhold
Vælg sprog (nu: Dansk)
  • Dansk
  • English
  • Virksomheder
    • Sådan virker det
    • Spørgsmål og svar
      • Fagområder
      • AI & data
      • IT & software
      • Engineering
      • Business
      • Life science
    • Book et møde
  • Studerende
    • Hvorfor et studiejob?
    • Dit match i 5 steps
    • Spørgsmål og svar
      • Fagområder
      • Business & Finans
      • IT, Tech & Engineering
      • Arkitektur & Konstruktion
      • Natur & Sundhed
      • Humaniora, Kultur & Samfund
    • Ansøg nu
  • Om os
  • Kontakt
    • Vælg sprog (nu: Dansk)
      • Dansk
      • English

    Almindelige betingelser

    For udlån af studerende – samarbejdsaftaler. Version 1.0 af 21. oktober 2026, The Trailblaze Company ApS, CVR-nr. 45 51 57 96.

    Version 1.0 · Senest opdateret 21-10-2026

    Hent som PDF

    Tidligere versioner: Version 1.0 er den første.

    Indhold

    1. Sådan bruger I betingelserne
    2. Afsluttet uddannelse
    3. Det gør vi
    4. Det sørger I for i det daglige
    5. Gaver og studiepraktik
    6. Arbejdsskade og AES
    7. Fortrolighed og reference
    8. Persondata
    9. Force majeure
    10. Tvister
    11. Øvrigt

    Betingelserne findes på trailblaze.dk/vilkaar/samarbejdsaftale og kan hentes som PDF. Andre versioner kan hentes samme sted.

    Disse betingelser gælder sammen med den samarbejdsaftale, I har indgået med os. Her står de praktiske regler. Pris, honorar, ansvar, forsikring og opsigelse står i samarbejdsaftalens pkt. 4, 5, 7 og 8.

    1. Sådan bruger I betingelserne

    1.1. Betingelserne gælder, når jeres samarbejdsaftale med os henviser til denne version, eller når vi har indført den efter samarbejdsaftalens pkt. 1.4.

    1.2. Står der noget andet i samarbejdsaftalen eller i bilaget, gælder det. Rækkefølgen står i samarbejdsaftalens pkt. 1.3.

    1.3. Vi kan ændre betingelserne med mindst 1 måneds skriftligt varsel. Siger I skriftligt nej, før ændringen træder i kraft, gælder den hidtidige version fortsat for jer. Det, der står i samarbejdsaftalen eller i bilaget, kan vi ikke ændre ved at ændre betingelserne (samarbejdsaftalens pkt. 1.4). Hver version har et nummer og en dato. Henvisninger til et punkt i betingelserne gælder det tilsvarende punkt i en senere version.

    1.4. Ordene i tabellen bruges i samarbejdsaftalen, bilagene og betingelserne. Hvor samarbejdsaftalen selv fastlægger et ords betydning, fx i samarbejdsaftalens pkt. 1.5 og 5.3, gælder samarbejdsaftalen. "pkt." henviser til betingelserne, medmindre der står "samarbejdsaftalens pkt.".

    OrdBetydning
    Vi, os, TrailBlazeThe Trailblaze Company ApS, CVR-nr. 45 51 57 96.
    I, jer, VirksomhedenDen virksomhed, der har indgået samarbejdsaftalen med os.
    ParterneVi og I tilsammen. Både vi og I er hver for sig en Part.
    Den studerende, MedarbejderenEn studerende, som vi har ansat og sendt ud til at arbejde hos jer.
    KandidatEn studerende, som vi præsenterer for jer, før I har valgt, om vedkommende skal arbejde hos jer.
    UdsendelseDen periode, hvor den studerende arbejder hos jer under jeres daglige ledelse.
    SamarbejdsaftalenDen aftale om udlån af studerende, som I har underskrevet med os.
    BilagetBilaget for den enkelte studerende med opgaver, leder, arbejdssted, timer og pris.
    BetingelserneDisse almindelige betingelser.
    AftalenSamarbejdsaftalen, bilagene og betingelserne tilsammen.
    Afsluttet uddannelseStår i samarbejdsaftalens pkt. 5.3. Eksempler står i pkt. 2 nedenfor.
    ArbejdsdagMandag til fredag, undtagen helligdage, grundlovsdag, 24. december og 31. december (samarbejdsaftalens pkt. 1.5).
    AESArbejdsmarkedets Erhvervssikring (pkt. 6).

    2. Afsluttet uddannelse

    2.1. Om I skal betale honorar, når I ansætter den studerende, afhænger af, om uddannelsen er afsluttet (samarbejdsaftalens pkt. 5). Eksemplerne nedenfor forklarer reglerne. Ved tvivl gælder samarbejdsaftalen.

    • Den studerende afslutter sin kandidatuddannelse og er ikke længere indskrevet. I kan ansætte den studerende uden honorar.
    • Den studerende afslutter sin bacheloruddannelse i juni og begynder på en kandidatuddannelse i september. Uddannelsen er først afsluttet, når kandidatuddannelsen er afsluttet. Ansætter I den studerende i juli, skal I betale honoraret. Det forfalder 8 dage efter, at kandidatuddannelsen er begyndt (samarbejdsaftalens pkt. 5.5).
    • Den studerende afslutter sin bacheloruddannelse og begynder ikke på en kandidatuddannelse inden 12 måneder. Uddannelsen er afsluttet med bacheloren, og I kan ansætte uden honorar.
    • Den studerende stopper på studiet uden at have færdiggjort sin uddannelse. I kan ansætte uden honorar, men udsendelsen skal opsiges med varslet i samarbejdsaftalens pkt. 8.2, og I betaler for varslet efter samarbejdsaftalens pkt. 8.3, medmindre I og vi aftaler andet. Begynder den studerende på en videregående uddannelse igen inden 12 måneder efter studieophøret, skal honoraret betales 8 dage efter studiestart (samarbejdsaftalens pkt. 5.3 og 5.5).

    3. Det gør vi

    3.1. Vi følger op på samarbejdet og den studerendes trivsel mindst hvert kvartal. Vi taler med jeres leder og den studerende om, hvordan samarbejdet går, og om der er praktiske forhold, fx timer eller arbejdstider, der skal løses. Opfølgningen er ikke faglig ledelse eller kontrol af arbejdet. Vi giver jer et løbende overblik over timeforbruget.

    3.2. Finder I ikke en egnet kandidat blandt dem, vi har præsenteret, finder vi nye kandidater. Vi præsenterer op til 3 runder kandidater til den samme stilling, og søgningen koster ikke noget. Fortæl os gerne, hvorfor kandidaterne ikke passede, så vi kan ramme bedre i næste runde. Ændrer I beskrivelsen af opgaverne væsentligt, regnes det som en ny søgning. Finder vi ikke en egnet kandidat efter 3 runder, stopper søgningen uden omkostninger for jer eller os. Ansætter I senere en kandidat, vi har præsenteret, gælder honoraret i samarbejdsaftalens pkt. 5.2, uanset hvilken runde kandidaten var med i.

    3.3. I ansættelseskontrakten pålægger vi den studerende tavshedspligt og aftaler, at rettighederne til arbejdsresultaterne, bortset fra opfindelser, overgår til os med ret til at overdrage dem til jer (samarbejdsaftalens pkt. 6.1).

    3.4. Stopper den studerende på studiet, giver vi jer besked. Vi aftaler med jer, om udsendelsen skal fortsætte. Ellers kan både I og vi opsige den efter samarbejdsaftalens pkt. 8.2 og 8.6.

    4. Det sørger I for i det daglige

    4.1. Opgaver, der er sikkerhedskritiske eller kræver autorisation, fx elarbejde, konstruktionsberegninger, medicinsk udstyr eller sikkerhedstest af it-systemer, må kun udføres, når de står i bilaget, og når en kvalificeret person hos jer godkender arbejdet, før det bruges.

    4.2. I sørger for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og instruerer den studerende i de forhold på arbejdsstedet, der har betydning for sikkerhed og sundhed. Den studerende kan arbejde hjemme, hvis det er tilladt i bilaget, og efter aftale med lederen. I er ansvarlige for, at hjemmearbejdet foregår sikkert, herunder for it-sikkerhed og arbejdsmiljø.

    4.3. Jeres leder planlægger arbejdet mandag til fredag kl. 8-18 og varsler det mindst 24 timer, før arbejdet begynder, medmindre den studerende accepterer andet. Faste arbejdsdage eller -tider i bilaget skal ligge inden for disse rammer. Den studerende må afvise arbejde uden for rammerne (samarbejdsaftalens pkt. 8.4). Står der en grænse for den studerendes arbejdstimer i bilaget, planlægger I ikke arbejde ud over den.

    5. Gaver og studiepraktik

    5.1. Giver I den studerende goder ud over det, der er sædvanligt på arbejdspladsen, fx gaver, gavekort eller rejser, giver I os besked, så skatteindberetningen kan ske korrekt.

    5.2. I kan aftale ulønnet studiepraktik med den studerende på disse betingelser:

    • Praktikaftalen indgås mellem uddannelsesstedet, den studerende og jer.
    • Praktikken er ikke en del af udsendelsen, og vi har intet ansvar for den.
    • Praktiktimer og lønnede timer registreres hver for sig, og kun lønnede timer faktureres.
    • Praktikken udløser ikke honorar efter samarbejdsaftalens pkt. 5.
    • Lønnet arbejde ved siden af praktikken inden for opgaveområdet i bilaget faktureres efter Aftalen.

    6. Arbejdsskade og AES

    6.1. Mens den studerende arbejder hos jer, er I sikringspligtige efter arbejdsskadesikringsloven (samarbejdsaftalens pkt. 3.4). Sker der en arbejdsulykke, anmelder I den efter arbejdsskadesikringsloven og giver os skriftlig besked hurtigst muligt og senest 72 timer efter, at I er blevet opmærksomme på ulykken (samarbejdsaftalens pkt. 3.5).

    6.2. Hvert kvartal indberetter vi til AES, hvor mange timer de studerende har arbejdet hos jer. Det er et lovkrav. AES bruger tallene til at opkræve AES-bidrag og arbejdsskadeafgift hos jer, typisk via jeres Samlet Betaling. Satsen afhænger af jeres branche. Beløbet betales til AES og indgår ikke i timeprisen.

    7. Fortrolighed og reference

    7.1. Vi og I holder hver især alle oplysninger om den anden parts forretningsforhold, kunder, medarbejdere og personoplysninger fortrolige, når oplysningerne er modtaget gennem samarbejdet. Det gælder ikke oplysninger, der er offentligt tilgængelige, som modtageren allerede kendte, eller som skal videregives efter lov eller krav fra en myndighed. Pligten gælder også, når Aftalen er ophørt.

    7.2. I kan bede den studerende underskrive en fortrolighedserklæring efter vores skabelon, som findes på trailblaze.dk/vilkaar/fortrolighed. Andre aftaler direkte mellem jer og den studerende kræver vores skriftlige godkendelse. Det gælder ikke jeres almindelige politikker og it-regler, som den studerende skal acceptere for at få adgang til jeres systemer.

    7.3. Vi må nævne jer som kunde, medmindre I har sat kryds i feltet herom i samarbejdsaftalen eller senere har skrevet til os, fx pr. e-mail, at I ikke ønsker det. Vi bruger kun jeres logo, hvis I har givet samtykke. Vi må dele anonyme, samlede tal om samarbejdet med danske universiteter til analyser af studiejob, når tallene ikke kan føres tilbage til jer eller til enkeltpersoner.

    8. Persondata

    8.1. Vi og I er hver især selvstændigt dataansvarlige for egne behandlinger af personoplysninger.

    8.2. Når den studerende arbejder med personoplysninger, som I er dataansvarlige for, sker det efter jeres instruks og som en del af jeres organisation. Vi har ikke adgang til jeres systemer og er ikke databehandler for jer. I anmelder selv brud på persondatasikkerheden i jeres systemer.

    8.3. I er selvstændigt dataansvarlige for de oplysninger om kandidater og den studerende, som I får fra os, og I bruger dem kun til samarbejdet.

    8.4. I kan logge og overvåge den studerendes brug af jeres systemer efter jeres egne politikker og gældende lovgivning.

    9. Force majeure

    9.1. Hverken vi eller I er ansvarlige for manglende opfyldelse, der skyldes forhold uden for den ramte parts kontrol, som den ramte part ikke burde have forudset, da Aftalen blev indgået, fx krig, naturkatastrofer, pandemi, strejke, lockout eller myndighedsindgreb. Den ramte part giver straks besked. Varer forholdet mere end 30 dage, kan både vi og I opsige den berørte udsendelse uden varsel. Bestemmelsen fritager ikke for betaling af forfaldne beløb.

    10. Tvister

    10.1. En uenighed, der udspringer af Aftalen, skal først forsøges løst ved mediation hos Voldgiftsinstituttet eller hos en mediator, som I og vi udpeger i fællesskab.

    10.2. Er uenigheden ikke løst 30 dage efter, at en part skriftligt har bedt om mediation, kan hver part indbringe den for Retten i Aalborg. Udgiften til mediatoren deles ligeligt.

    10.3. Pkt. 10.1 gælder ikke inddrivelse af forfaldne beløb eller foreløbige retsmidler, fx et forbud ved brud på fortroligheden.

    11. Øvrigt

    11.1. Hverken vi eller I kan overdrage Aftalen uden den anden parts skriftlige samtykke. Vi kan dog overdrage Aftalen til et selskab i samme koncern og overdrage vores tilgodehavender, fx til factoring.

    11.2. Ændringer af samarbejdsaftalen og bilagene skal være skriftlige. Meddelelser efter Aftalen, herunder godkendelser, indsigelser, påkrav og opsigelser, kan gives pr. e-mail til den anden parts kontaktperson. Vores e-mail til meddelelser er jura@trailblaze.dk.

    11.3. Aftalen udgør vores samlede aftale om udlån af studerende og erstatter tidligere aftaler om samme emne.

    Turning Talent into Trailblazers

    TrailBlaze på LinkedIn (åbner i nyt vindue)

    Kontakt

    • The Trailblaze Company ApS
    • CVR 45515796
    • c/o Victor Bach Petersen
      Istedgade 35, 3. tv.
      9000 Aalborg
    • +45 21 55 16 15
    • info@trailblaze.dk

    Navigation

    • Virksomheder
    • Studerende
    • Om os
    • Kontakt
    • Book et møde
    • Ansøg nu

    © 2026 The Trailblaze Company ApS

    PrivatlivspolitikCookiepolitikVilkårCookieindstillinger

    Vi passer på dine data

    Vi bruger cookies til at få siden til at virke. Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik og markedsføring. Du kan altid ændre dit valg under "Cookieindstillinger" nederst på siden.

    CookiepolitikPrivatlivspolitik

    Cookie­indstillinger

    Vælg, hvilke cookies vi må bruge. Nødvendige cookies er altid slået til.

    Vi bruger i dag kun nødvendige cookies. Der er ingen cookies til statistik eller markedsføring, så der er ikke noget at give samtykke til.

    • Nødvendige

      Altid slået til

      Får siden til at virke og husker dine cookievalg. De kan ikke slås fra.

      Se cookies (1)
      NavnUdbyderFormålUdløbType
      tb_consentTrailBlazeHusker dine valg i cookieindstillingerne og hvornår, du traf dem12 månederFørstepart
    • Statistik

      Hjælper os med at forstå, hvordan siden bliver brugt, så vi kan gøre den bedre. Data sendes til Google.

    • Marketing

      Bruges til at vise relevante annoncer og måle dem, fx på LinkedIn. Data sendes til de nævnte tjenester.

    • Eksternt indhold

      Indhold fra andre tjenester, fx videoer fra YouTube, som kan sætte deres egne cookies.

    Dit valg blev gemt . Samtykke-id:
    Oplys id'et, hvis du kontakter os om dit samtykke.

    CookiepolitikPrivatlivspolitik